Aarhus Panorama mit afsluttende bachelor projekt, Aarhus Panorama er et trykt medie i en digital verden.
”Hvordan kan Aarhus Panorama skabe et koncept og markedsføre sine produkter og serviceydelser gennem e-baserede medier, således at det styrker virksomheden og sikrer en rentabel konverteringsrate fra sit koncept til sin bundlinje?”
Rapporten tager udgangspunkt i ’Business Model Canvas’ som den overskyggende metode til at skabe det endelige koncept og strategi.Løsningen giver et rigtigt spændende bud på hvordan Aarhus Panorama kan kombinere det trykte med det digitale, uden at udkonkurrere det ene medie frem for det andet. Vi forstår, forklarer og beskriver hvordan Aarhus Panorama kan skabe et supplerende tiltag der kan skabe en komplet brugeroplevelse for magasinets læsere i overgangen fra det analoge til digitale univers.
Her kan ses en kort beskrivelse og introduktion til forskellige cases.
"Hele mit studieforløb har været bygget op omkring cases, med fokus på forretningsudvikling og løsninger på tværs af medier"
Se også mine fritidsrelaterede projekter.
Den Blå Planet 2.0 Som afslutning på 2 semesteret, udviklede vi et koncept, som skulle tage Den Blå Planet digitale koncept til nye højder. Da Den blå Planet i forvejen udfordrer grænserne for, hvor meget man kan få til at fungere i en app, var det noget af en udfordring.
Vores løsning er et forsøg på at kombinere leg og læring på en ny måde. Mens børnene færdes gennem Den Blå Planet, kan de finde virtuelle fisk og akvarier på de tomme vægge mellem de rigtige akvarier. På den måde implementerer vi begrebet Augmented Reality i konceptet. Imens den/de virtuelle fisk studeres, kan barnet via en brugervenlig menu finde informationer om den pågældende fisk, enten ved læs eller ved oplæsning af fiskens forskellige egenskaber og kundskaber. På den måde indsamler børnene viden om fiskene, som de så ved besøgets afslutning skal dyste med hinanden om i et sjovt, interaktivt quizspil, der aktiveres på enheden, når børnene træder ind i Den Blå Zone, hvor spillet begynder. Efter et antal rigtige svar, er Den Blå Zone gennemført, og børnene kan undervejs hjælpe hinanden ellers konkurrere, hvis de ønsker det. Efter besøger hos Den Blå Planet, kan de virtuelle fisk og akvarier studeres videre på enheden hjemmefra, mens Den Blå Zone kun er tilgængelig i den Blå Planets bygning. Det vil sige, at kommer barnet tilbage igen, kan det teste sin viden igen, siden sidst.
Løsning er der for et koncept der kombinerer leg og læring, og gør det i et tempo, der kan tilpasses det enkelte barns lærerytmen, da barnet undervejs ved de virtuelle fisk, hele tiden selv kan styre, hvilke informationer de ønsker og hvornår. Derfor går intet hen over hovedet på dem. Til sidst i Den Blå Zone kobles alt den viden sammen i et sjovt, interaktivt spil, som de kan spille i fællesskab og blive klogere på fiskene og havene.
VoxHall/Atlas Århus 1 semesterprojekt for koncert- og eventarrangør VoxHall i det indre Århus.
VoxHall kom til os med et ønske om et koncept til eget billetbestillingssystem, som var uafhængigt af de store billetsites, samt en analyse af, hvordan de kunne genere større investeringsafkast (ROI) i den daglige drift.
Gruppen udviklede et udkast til et billetbestillingskoncept, der kun bestod af to nemme trin, og introducerede et VoxHall-kort i stil med et dankort, hvorpå kunden kunne have sine billetter og benytte som betalingsmiddel i forbindelse med et VoxHall-arrangement, da det bl.a. ville være med til at styrke brugernes tilknytningsforhold til VoxHall. Vi lavede også et katalog med ROI-tiltag, der skulle genere større omsætning for VoxHall. Vores gruppe blev udnævnt til at have det bedste produkt, og blev nummer 2 på kreativ tænkning.
Find smilet frem- DSB/Arriva, et fiktivt projekt for DSB og Arriva, hvor konceptet handlede om at skabe mere glæde, mens man venter på sit tog. Baseret på etnografiske observationer kom vi frem til, at rigtig mange togrejsende rejser alene, og ca. 3/4 bruger deres smartphone i en eller anden sammenhæng i forbindelse med ventetiden. Dem der havde lettest til smil, var dem der tilfældigt kom i snak med andre, mens de ventede på toget.
For at bringe flere smilfrem hos de ventende, lancerede vi konceptet "Find smilet frem", som udfordrer de ventende til at tage kontakt til hinanden med små, sjove opgaver, som kunne indlede en kontakt mellem to mennesker, der ellers ikke havde haft det. Dertil udviklede vi en markedsføringsplan for konceptet.